Vil du bruge din økonomfaglighed til at skabe ny viden og understøtte beslutninger, der har betydning for både erhvervsliv og samfund? I Rambøll Management Consultings Economics-team arbejder vi med at udvide forståelsen af, hvad der skaber værdi, og hvordan man dokumenterer det. Vi søger en økonom med stærke analytiske evner og interesse for komplekse problemstillinger og langsigtede løsninger.
Om afdelingen
Sustainable Economics er en del af Rambøll Management Consulting og består af et dedikeret team med ekspertise inden for økonomiske, statistiske og samfundsøkonomiske analyser. Vi samarbejder med både offentlige og private aktører – fra virksomheder og investorer til ministerier og myndigheder – og leverer analyser, der styrker beslutningsgrundlag, dokumenterer effekter og synliggør værdi.
Vi arbejder bl.a. med:
- Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger og impactanalyser
- Økonometriske modeller og statistiske analyser
- Værdiansættelser af komplekse eller ikke-markedsbaserede forhold
- Business cases, scenarieanalyser og cost-benefit-modeller
- Evalueringer og effektmålinger af politikker, indsatser og investeringer
Vi arbejder tæt sammen med eksperter fra hele Rambøll – fx inden for energi, klima, miljø, transport og infrastruktur, sundhed og byudvikling – og indgår i både danske og internationale projekter.
Om rollen
Vi søger en dygtig og analytisk stærk økonom, der har lyst til at levere analyser med høj kvalitet og være med til at udvikle vores metoder og ydelser. Du bliver en del af et team med højt ambitionsniveau, gode udviklingsmuligheder og en stærk faglig og social kultur. Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger, der bidrager til at løse samfundets aktuelle udfordringer – fra grøn omstilling til social bæredygtighed. Vi tilbyder et dynamisk konsulentmiljø, hvor du kan få ansvar fra dag ét og arbejder tæt sammen med eksperter på tværs af fagområder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejde samfundsøkonomiske og økonometriske analyser
- Kvantificere og dokumentere økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige effekter
- Bidrage til udvikling af modeller, metoder og nye analyseretilgange
- Formidle resultater i et klart sprog til kunder og beslutningstagere
- Strategisk rådgivning baseret på analyser, der hjælper kunder med at træffe informerede beslutninger
- Indgå i samarbejde på tværs af fagområder og deltage i tilbudsarbejde og markedsudvikling
Hvem er du?
- Du har en baggrund i økonomi og besidder stærke analytiske evner og en skarp faglig profil – vi ser gerne, at du er cand.oecon., cand.polit., cand.scient.oecon. eller lignende
- Du kan både være nyuddannet eller have mere erfaring (5+ år eller 10+ år)
- Du snakker flydende engelsk, da vi er et internationalt konsulenthus – danskkundskaber ikke et krav, men det vil være i fordel
- Du motiveres af at arbejde i et dynamisk konsulentmiljø, hvor tempoet er højt, og læringskurven er stejl
- Du er passioneret omkring at bruge data og økonomiske modeller til at skabe varige forandringer i samfundet
- Du er dygtig til at formidle komplekse analyser på en letforståelig måde
- Du er en holdspiller, der bidrager til et motiverende og engageret arbejdsmiljø, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde med spændende og tværfaglige projekter inden for grøn omstilling, hvor din økonomfaglighed er i centrum
- Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor vi investerer i din udvikling gennem sparring, læring og ansvar
- Fleksible arbejdsforhold der giver dig frihed til at balancere arbejde og fritid
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor samarbejde, vidensdeling og engagement er i fokus
- Muligheden for at arbejde med aktuelle og samfundsrelevante projekter, tæt på beslutningstagere og med reel indflydelse på bæredygtige løsninger
Velkommen til vores Management Consulting-division
Rambøll Management Consulting er en af de største managementkonsulenthuse i Norden og har en stærk arv inden for udvikling af den offentlige sektor. Vi er mere end 750 eksperter, der klæder virksomheder og samfund på til en bæredygtig fremtid. Vi leverer konkrete og handlingsorienterede indsigter til vores kunder, og med adgang til Rambøll Gruppens globale vidensbase har vi en unik styrke i at kombinere teknisk og strategisk rådgivning for at fremme bæredygtig forandring og opbygge modstandsdygtige samfund.
Om Rambøll
Rambøll er en fondsejet, dansk virksomhed med mennesker i centrum. Vi har over 18.000 eksperter fordelt på 35 lande og arbejder inden for bl.a. byggeri, transport, byudvikling, vand, miljø & sundhed, energi og management consulting. Vores eksperter er blandt de førende på deres felt og udvikler og leverer innovative løsninger til nogle af verdens største udfordringer. Vi inviterer dig til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid i en åben, samarbejdsorienteret og støttende kultur. Med lokal forankring og global rækkevidde former vi sammen fremtidens samfund.
Sådan ansøger du
Er du klar til udfordringen? Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning, CV og andet relevant materiale.
Fristen for at sende din ansøgning er den 14. januar, 2026. Vi læser ansøgninger løbende.
Startdato: Så hurtigt som muligt.
Lokation: Vi søger en økonom til vores kontor i København eller Aarhus. Fortæl os gerne i din ansøgning, hvor du kunne tænke dig at arbejde henne.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!