I Odense ZOO arbejder vi for to ting: Høj dyrevelfærd og fascinerende oplevelser, som giver vores gæster lyst til at passe på naturen.
Nu mangler vi en dyrepasser, der vil være med til begge dele. Vi har en ledig plads i et fagligt stærkt team, hvor vi hver dag arbejder med dyrene på deres præmisser, mens vi samtidig åbner deres verden for vores gæster.
Vores dyrepassere er opdelt på forskellige ruter med hver sit fokus – blandt andet savannedyr, rovdyr og Oceanium. Hver rute rummer både store og mindre anlæg, og arbejdet spænder bredt i et team, der er engageret, kompetent og vant til at løfte i flok.
Hvem er du:
- Du er uddannet dyrepasser med speciale i zoo-dyr. Andre ansøgere kommer ikke i betragtning.
- Du tager dyrevelfærd seriøst og arbejder hårdt for at sikre den.
- Du trives blandt mange mennesker og har lyst til at formidle.
- Du kan møde gæsterne i øjenhøjde og give dem en oplevelse, de ikke havde forventet.
- Du er klar på at være med i vores populære videoer på sociale medier, hvor vi viser livets gang i en zoologisk have.
Da vi er en attraktion med over 500.000 besøgende, kan du forvente, at dit arbejde vækker nysgerrighed og bliver fulgt tæt af vores gæster.
Om jobbet:
- Arbejdstiden i denne stilling er gennemsnitlig 32 timer pr. uge.
- Antallet af timer vil variere hen over året.
- Der er weekendvagter hver tredje weekend somme tider oftere
- Fleksibilitet er nødvendigt for fx at kunne dække kollegaers fravær
- Tilkald og lukkevagter som rækker ud over normal arbejdstid vil forekomme
Aflønning ifølge overenskomst med 3F.
Sådan søger du:Send os en ansøgning på max 1 A4-side og vedlæg dit CV og eksamenspapirer. Vi modtager kun ansøgninger via denne side, og ikke ved fx personlig aflevering.
Ansøgningsfristen er den 15/4 kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 28/4. Efter vi har besluttet, hvem den heldige skal være, får alle svar fra os.
Odense ZOO er Fyns største turistattraktion og Danmarks næststørste zoologiske have målt på besøgende.
Vores vision er, at flere og flere børn som voksne forstår og fascineres af naturen, så de har lyst til at passe på den. Indrømmet, det lyder helligt, men helt ærligt: Du får virkelig nogle passionerede kolleger, der brænder for en vigtig sag og yder en ekstra indsats for at gøre en forskel.
Samtidig arbejder vi hver dag for at skabe unikke og mindeværdige oplevelser i vores helårsattraktion, så vi kan lære dig alt det, du ikke vidste, du gerne ville vide. Fordi dyreriget er underholdende, men mest af alt virkeligt.